Hvad er et flexmedlemskab i golf?

Et flexmedlemskab er et golfmedlemskab, der giver dig et DGU-kort og et officielt handicap – uden at du betaler for frit spil på en fast hjemmebane. I stedet betaler du greenfee, når du spiller. Det gør flexmedlemskab til den billigste måde at have et gyldigt DGU-kort på, og det passer til dig, der spiller på mange forskellige baner eller kun når ud en håndfuld gange om året.

Vi startede selv Flexgolfclub, fordi vi var præcis de golfspillere: arbejde, børn og en kalender, der ikke levnede plads til at få noget ud af et kontingent på 7.000 kr. Så her er den ærlige version af, hvad et flexmedlemskab er – inklusive det med småt.

Hvad får du med et flexmedlemskab?

  • DGU-kort – dit bevis på, at du er medlem af en dansk golfklub. Det ligger digitalt i DGU’s app Mit Golf.
  • Officielt handicap, som du kan indberette scorekort til.
  • National spilleret – du kan booke tider og spille på danske baner mod greenfee.
  • GolfBox-login til tidsbestilling og handicap.

Hos Flexgolfclub bliver du flexmedlem via vores partnerklub Blåvandshuk Golfklub, og det koster 79 kr./md. eller 695 kr./år.

Hvad får du ikke?

Det med småt – skrevet med stort:

  • Dit DGU-kort er markeret med et F. Det fortæller banerne, at du er flexmedlem.
  • Klubberne bestemmer selv, om de tager imod flexmedlemmer som greenfeegæster. De fleste gør, men ifølge Dansk Golf Unions regler må en klub godt sige nej.
  • Greenfee-rabatterne er begrænsede. Mange klubber giver ikke rabat til flexmedlemmer via fx Golfamore eller “spil med medlem”. Vores erfaring er, at omkring halvdelen af Golfamore-klubberne gør.
  • Ingen DGU-turneringer. Flexmedlemmer kan ikke spille DGU’s turneringer – hverken individuelt eller på hold.
  • Intet frit spil. Du betaler greenfee, hver gang du spiller.

Reglerne står i DGU’s medlemspjece fra april 2026.

Hvem passer et flexmedlemskab til?

  • Dig, der spiller færre end ca. 14 runder om året (se regnestykket nedenfor).
  • Dig, der elsker at spille forskellige baner – på ferien, hos vennerne, rundt i landet.
  • Dig, der vender tilbage efter en pause og vil i gang igen uden at binde dig til et stort kontingent.
  • Dig, der bor ét sted og spiller et andet – fx ved sommerhuset.

Regnestykket

Et seniorkontingent i en dansk golfklub kostede i gennemsnit 7.186 kr. i 2025 (DGU). Et flexmedlemskab hos os koster 695 kr. Forskellen er knap 6.500 kr. – det svarer til ca. 14 runder til 450 kr., som er hverdagsgreenfeen for 18 huller hos fx Trehøje Golfklub. Spiller du færre runder end det på din egen bane, er flex næsten altid billigst. Vil du se flere eksempler, så læs hvad det koster at spille golf.

Hvornår skal du vælge noget andet?

Bruger du rabatordninger som Golfamore meget, eller vil du spille turneringer, er et fuldt DGU-medlemskab ofte bedre – hos os fra 159 kr./md. Spiller du flere gange om ugen på den samme bane, er et almindeligt klubmedlemskab svært at slå.

Flex, fuldt eller klubmedlemskab – overblik

Flexmedlemskab Fuldt DGU-medlemskab Klubmedlemskab
Pris 79 kr./md. eller 695 kr./år hos os Fra 159 kr./md. eller 1.595 kr./år hos os (Skovklubben) Gns. 7.186 kr./år for seniorer (DGU, 2025)
DGU-kort Ja, markeret med F Ja, uden F Ja, uden F
Officielt handicap Ja Ja Ja
Spil på andre baner mod greenfee Ja – men klubben må afvise flexmedlemmer Ja Ja
Greenfee-rabatter (Golfamore, spil med medlem m.m.) Begrænset Ja Ja
DGU-turneringer Nej Ja Ja
Frit spil på hjemmebanen Nej Ja Ja
Passer til Dig der spiller sjældent eller mange forskellige steder Dig der vil have rabatter og turneringer uden stort kontingent Dig der spiller ofte på den samme bane

Kilde til regler og gennemsnitskontingent: DGU’s medlemspjece, april 2026 og Golfsporten i tal.

Hvad kræver det at blive flexmedlem?

Du skal have et golfkørekort eller et tidligere DGU-nummer. Har du været medlem før, skal du bare oplyse dit gamle DGU-nummer, så klarer vi resten. Læs mere om, hvad et DGU-kort er.

Sådan kommer du i gang hos Flexgolfclub

  1. Udfyld indmeldelsesformularen med dit tidligere DGU-nummer eller bevis for bestået golfkørekort.
  2. Vælg dit medlemskab og om du vil betale månedligt eller årligt.
  3. Du får dit DGU-nummer på mail – typisk inden for 10 minutter.

Alle medlemskaber gælder i 12 måneder fra købsmåneden og kan opsiges helt frem til dagen før fornyelse. Ingen oprettelsesgebyr.

Klar til at komme ud på banen?

1 af 5